Demi Lovato: Ja, jeg dater Joe Jonas
I løbet af de sidste par måneder er det nære venskab mellem Joe Jonas og Demi Lovato blevet til kærlighed.
Hun bekræftede selv den glade nyhed i et interview med Access Hollywood-værten Billy Bush på hans radioprogram, der bliver sendt i hele USA.
Bush spurgte lige ud Lovato om det var rigtigt at hun datede en af Jonas-brødrene, og her svarede hun først afværgende "Ja, måske".
Så blev han mere konkret, og ville vide om det kunne dreje sig om Joe.
- Ja, han er min bedste ven, og han er helt utrolig, svarede Demi.
Demi Lovato, 17, og Joe Jonas, 20, har set en del til hinanden siden de i oktober indspillede en film sammen i Toronto.
Her blev de flere gange set på dobbeltdates med Joes storebror Kevin og hans kæreste, Danielle Deleasa.
De har i mellemtiden giftet sig.
Efter radiointerviewet skrev Demi på twitter, at hun "aldrig ville lyve for sine fans".
- Jeg elsker jer alle sammen, og jeg har aldrig været lykkeligere.
Lovato har tidligere været sat i romantisk forbindelse med Miley Cyrus halvbror, Trace Cyrus.
AF KRISTIAN HANSEN / STARLOUNGE
FOTO: FAME PICTURES















