Sandheden om mig og Remee!

09/02/10 17:42
Eksklusivt interview med Blachman om X Factor, Remee og de nye dommere  
Sandheden om mig og Remee!

Anden sæson af X Factor udviklede sig til et bittert opgør mellem Thomas Blachman og Remee. Da de nåede finalen var der kold luft mellem de gamle venner. Og efterfølgende afbrød de al kontakt.

I efteråret begyndte de så at nærme sig hinanden gennem SMS’er. Og i fredags blev de genforenet ved åbningsfesten på Remees nye natklub Zen i Nørregade, hvor Blachman overraskende dukkede op.

Her blev der krammet til den store guldmedalje, og Remee bød på champagne og præsenterede Blachman for de nye X Factor-dommere Pernille Rosendahl og Carsten ”Soulshock” Schack.

- Jeg var nede og høre Thomas Helmig på Jazzhouse. Og så var der en eller anden psykopat der sagde at vi skulle tage herop. Og det gjorde jeg så. Og det var jo super hyggeligt, sagde Thomas Blachman til MSN Starlounge da han ud på natten forlod Zen igen.

Han var glad for at møde Rosendahl og Soulshock. Og de fik gode råd med på vejen.

- Meget imødekommende begge to. Jeg ser jo ikke programmerne, men jeg synes dog trods alt at det er søde mennesker. Og jeg opfordrede dem til at tage kampen op. For her kan man få muligheden for at sige det man mener. Og det skal man benytte sig af. At tale til to millioner mennesker hver fredag, det kræver noget.

Remee har tidligere rakt hånden ud til Blachman og sagt, at de måske havde brug pausen fra fra hinanden.

Anderledes kontant var han ved X Factor-finalen. Her beskrev han deres forhold som ” som ikke-eksisterende”.

- Jeg er bare glad for, at jeg ikke længere skal have den smålighed i mit liv, nu når det her show er slut, lød det dengang fra Remee.

Remee og Blachman ved pressemødet i DR Byen efter finalen i anden sæson

Angiveligt var de kommet på kant fordi Remee havde fået lov til at finde medlemmerne til en gruppe blandt de deltagere Blachman havde afvist. De fire deltagere blev sat sammen til ABC, og gik helt til finalen.

I november sagde Remee til Ekstra Bladet, at han ikke var uvenner med Blachman.

- Det virkede ikke altid så velovervejet, hvad der skete dengang. Vi skabte en fed energi, men magien røg i anden sæson, fordi alt handlede om, hvad dommerne mente om hinanden, sagde han til avisen.

Thomas Blachman vil også kun se fremad nu.

- Mig og Remee har det på den måde, at vi har sindssyg meget respekt for hinanden. Jeg kan godt li’ manden. Og han kan godt li’ mig. På en eller anden måde har vi en energi som vi allerede havde dengang i 90’erne da vi lavede plader sammen. Vi går langt tilbage. Og jeg tror ikke der er nogen af os der taler dårligt om hinanden netop fordi vi har respekt for hinanden, forklarer Thomas Blachman til MSN Starlounge.

Han siger, at det er hans eget valg, at han ikke er en del af X Factor i år. Og han skal heller ikke se live-programmerne, der starter på fredag.

- Nej, så kunne jeg lige så godt ha’ gjort det selv. Nej, glæden ved ikke at gøre det, er ikke at se det eller noget som helst andet. Jeg er sindssygt glad og jeg har gang i mange ting. Og jeg er simpelthen så glad for at jeg ikke laver X Factor.

- Jeg havde tilbuddet. De sagde ”Blachman, vi kan ikke undvære dig”. Hvis jeg havde gjort det i år, så havde det måske været nogle helt andre dommere i det hele taget. Men jeg sagde nej. Så jeg var måske i virkeligheden den første der blev spurgt.

AF NIKOLAJ VRAA / STARLOUNGE
FOTO: UFFE KONGSTED


Forside

Angelinas frække billeder ...

Angelinas frække billeder afsløret

Flere nyheder

Daniel Radcliffe fester igennem

Daniel Radcliffe fester igennem

Harry Potter-skuespilleren har fejret sin 21 års fødselsdag i dagevis
30/07/10 12:38
Christian og Isabella i Legoland

Christian og Isabella i Legoland

Frederik og Mary forkælede børnene med en tur i Legoland
30/07/10 11:40
Zac på stripklub: Fik lov af kæresten

Zac på stripklub: Fik lov af kæresten

Ringede til Vanessa Hudgens før han gik i byen med vennerne
30/07/10 09:13
Prinsesse Marie: Viser byen frem

Prinsesse Marie: Viser byen frem

Prins Joachim og Prinsesse Marie stolte af deres sønderjyske hjemegn
30/07/10 08:49
Angelinas frække billeder afsløret

Angelinas frække billeder afsløret

Den engelske forfatter Andrew Morton graver i Jolies fortid
29/07/10 10:03
Frederik rider i Gråsten

Frederik rider i Gråsten

Kronprins Frederik slapper af med rideture i slotsparken i Gråsten
29/07/10 10:00
Nu smiler Cheryl Cole igen

Nu smiler Cheryl Cole igen

Sangeren set for første gang siden hun blev indlagt med malaria
29/07/10 09:45
Den kongelige familie samlet i Gråsten

Den kongelige familie samlet i Gråsten

Se alle billederne: Kongelig familieferie på Gråsten Slot
28/07/10 13:08
Zac fik lap dance på stripklub

Zac fik lap dance på stripklub

Brugte over 12.000 kroner på Flashdancers Gentlemen's Club i New York
28/07/10 10:39