Brad og Jennifer genforenet for Haiti
Det lykkedes fredag for George Clooney at genforene Brad Pitt og Jennifer Aniston i en god sags tjeneste.
Det tidligere ægtepar er kun to gange tidligere set samme sted samtidig, siden de i februar 2005 blev skilt.
Første gang var ved Oscar-uddelingen sidste år, hvor Jennifer skulle overrække en pris mens Brad og Angelina Jolie sad på første række. Senere på sommeren var de alle tre gæster ved den samme fødselsdagsfest i Beverly Hills.
Men fredag dukkede Pitt og Aniston op for at tage telefoner ved George Clooneys stort anlagte TV-indsamlingsshow til fordel for ofrene for jordskælvet på Haiti.
Også Taylor Lautner, Vanessa Hudgens, Jonas Brothers, Jack Nicholson, Leonardo DiCaprio, Reese Witherspoon og Julia Roberts sad ved telefonerne.
Se alle billederne i galleriet!
AF NIKOLAJ VRAA / STARLOUNGE
FOTO: MTV















