P5000-værten Mascha Vang blogger på MSN Starlounge om sit liv som radiovært og party girl

Sikke en uge!

I sidste uge fejrede vi på P5000 vores et års fødselsdag. Det blev uden tvivl den bedste et års fødselsdag jeg har været med til! Store dejlige “røvkager” – vi kalder det ”radio i røvhøjde. Masser af søde gæster, lyttere, kollegaer, chefer og ikke mindst Sidney Lee som sang den yndigste Happy Birthday-sang for os.

Og så havde jeg som en overraskelse til mine medværter Anders Stjernholm og Anders Bonde, arrangeret en gave i form af den yndige, frodige, erotiske danser Kimmie Jade – altså en stripper med store kasser, de fik lov at komme i nærkontakt med. Det var en rigtig dejlig dag, og vi er glade for den kanal vi har fået op at køre.

Lige så god som sidste uge var, lige så træls har denne uge været.

Da jeg kom på arbejde tirsdag, gik jeg hen for at købe noget morgenmad. Da jeg står i køen ser jeg at forsiden af Ekstra Bladet prydes af to forslåede mennesker - Susan K og Mikkel Kessler. Ved snart ikke hvem der så værst ud. Inde i mig selv tænker jeg på godt jysk ”der er stryg i luften i dag". Ikke engang Kessler har formået at forsvare sig, så står det sgu da skidt til.

Da jeg rammer redaktionen mangler en kollega. Og det vil han gøre noget tid. Han er på modbydelig vis blevet overfaldet.

Jeg er chokeret over al den vold. Den har jo nok været der hele tiden, men lige for tiden kender jeg bare flere der tilfældigvis er ramt af den.

Det er så frustrerende. Jeg føler mig magtesløs. Jeg bliver bange! Jeg synes virkelig ikke at nogen fortjener det her. Jeg bliver så rasende. Hvor er ganske almindelig fornuft, etik og moral? Ingen steder åbenbart.

Vi har da ellers det dejligste lille Morten Korch land, og jeg er så glad for at være dansker. Kunne ikke forestille mig noget bedre sted i hele verden. Men hvad er det der sker, når vold i den grad bliver hverdagskost?

Hvordan kan nogen synes det er “sjovt” eller ”i orden” at skade et andet menneske helt formålsløst?

Hvilken baggrund har de, siden de kan syntes det er OK?

Tænker de ikke på at folk kan blive invalide? Eller dø!?

Hvad med den familie der får et opkald fra sygehuset eller politiet?

Har de aldrig selv været så kede af det eller chokerede, at det sortner for øjnene, benene ryster og halsen lukker til, så man ikke engang kan græde?

Hvis ikke, så håber jeg de får det når de ligger alene om aftenen og ikke kan sove, fordi deres afskyelige og grusomme handlinger kommer tilbage og forfølger dem, når de lukker øjnene.

Hvad skal der til før det her stopper, og jeg kan gå på gaden uden at være bange?

Hårdere straffe kan vi jo godt skyde en hvid pil efter. Hver gang der er fokus på brutale voldssager, bliver vi jo nærmest som nation enige om at strafferammen skal være hårdere. Altså ikke lidt, men MEGET hårdere! Lige meget hjælper det… Snak, snak, snak… Ikke en døjt bliver der gjort.

Nåhhh jo. Altså hvis man har fusket med penge, SÅ er den sørme gal. Men mennesker… Ahhh, en straf der er til at overse, og så lang ventetid til afsoning, at ofret risikerer at stå overfor voldsmanden igen.

Vi må jo som land ha’ verdens længste tålmodighed! Udadtil må vi ligne naive fjolser når gerningsmænd grinende forlader retten med domme så latterlige, at man lige så godt kunne give dem en medalje for det de har gjort.

Nu skal vi så den næste tid sikkert høre på hvad de forskellige politikere siger af vås. Og så kan vi jo tage det hele forfra igen næste gang der er en tilpas spændende sag. Og sikkert med samme tragiske udgangspunkt som nu.

Gud, hvor er det dog pinligt at vi står model til det her!

Kh Mascha

FOTO: UFFE KONGSTED OG ROYAL PRESS PHOTO