Lille Prins Henrik med på arbejde
Til alles store overraskelse havde Prins Joachim og Prinsesse Marie lille Prins Henrik med på armen, da de mødte op til et julearrangement på Four Seasons Hotel i Hong Kong tirsdag aften.
Den seks måneder gamle dreng sad trygt i sin mors favn og kiggede interesseret på de mange lys og de fine kinesiske ”prinsesser”, der underholdt med dans.
Præcis en måned før juleaften skulle prinseparret tænde lysene på fire store juletræer, som alle stammer fra Joachims egen juletræsplantage i Møgeltønder. Træerne var flot pyntet med guld fra Georg Jensen.
Det hele blev dog hurtigt for meget for den lille charmeprins. Og kort efter ankomsten forlod han festlighederne igen med sin barnepige.
Se alle billederne i galleriet!
AF TONNY OLAUSEN I HONG KONG
FOTO: MIKE DRKOS















