Zac får London til at gå i stå
Premieren på Zac Efrons nye film fik onsdag aften den travle engelske hovedstad til at gå i stå.
Tusindevis af fans var mødt frem for at få et glimt af den 22-årige skuespiller ved premieren i den store Odeon-biograf på Leicester Square.
- Jeg har vænnet mig til alt hystriet der omgiver Zac. Og jeg forstår det udemærket. Han er skøn, men han er også en fantastisk skuespiller, sagde Claire Danes, der spiller sammen med Zac i Me And Orson Welles.
Her spiller han den unge skuespiller Richard Samuels, der møder den senere legendariske instruktør Orson Welles udenfor Mercury Theatre i New York i 1937.
Her får han en rolle i Welles' teateropsætning af William Shakespeares Julius Cæsar. Samuels lærer i den efterfølgende uge en ting eller to om kærlighed og livet.
- Det var en karakter jeg virkelig kunne forholde mig til. Jeg har prøvet alle de samme ting - blot ikke på en uge, men over 10 år, sagde Zac ved premieren.
Her fortalte han også, at han gerne vil lave teater igen.
- Absolut. Det var sådan jeg begyndte og det er kun et spørgsmål om tid før jeg står på en scene igen.
Se alle billederne i galleriet!
AF NIKOLAJ VRAA / STARLOUNGE
FOTO: AP OG COLOURPRESS















