Robert Pattinson: Jeg ødelægger mine forhold

Robert Pattinson lægger ikke skjul på, at han har talent for at ødelægge sine forhold.
Derfor har han også haft nemt ved at identificere sig med Edward Cullens situation i New Moon.
- Jeg forstod historien og hans motiver. Der er så mange følelser, som jeg kan relatere til mit eget liv. Edward ved, at det er forkert, at han forlader Bella, men han gør det alligevel. Det kan jeg godt genkende, fortæller Robert Pattinson til New Zealand Herald.
- Fyre tager tit de forkerte beslutninger i et forhold. Det er som om, du på forhånd er dømt til at gøre noget dumt. Jeg kan forstå, hvad Edward gør, for jeg selv altid ødelægger tingene. Det er realiteterne. Sådan er livet.
Robert Pattinson, 23, har for nylig afsløret, at han har forsøgt at leve et meget kedeligt liv med håb om, at det ville få folk til at miste interessen for ham.
- Det virkede desværre ikke efter hensigten. Jeg blev stoppet af en syvårig pige på gaden. Hun bad mig om at bide hende. Jeg troede ikke, hun mente det alvorligt. Men det gjorde hun. Det var en meget mærkelig oplevelse.
AF CAMILLA MOMME
FOTO: PACIFIC COAST NEWS














