Paris Hilton i Isabell Kristensen-kjole til 53.000 kr.
Da Paris Hilton i august var i Danmark faldt hun pladask for Isabell Kristensens flotte kjoler.
Designeren fik en del af Isabells kjoler sendt til sin suite på Hotel Skt. Petri, og en af dem sprang hun straks i og gik i byen på Klub 8 med blandt andre vennerne Claus Hjelmbak, Dennis Knudsen og Katja Berglund.
Nu har Paris så fået sig endnu en Isabell-kjole. Da hun onsdag aften var på natklubben Movida i London sammen med glamourmodellen Jordan var hun iført flot, rødt design fra Kristensen.
Kjolen, der hedder Cha Cha og koster ca. 53.000 danske kroner, kommer fra Isabell Kristensens butik i Knightsbridge.
Se alle billederne i galleriet!
AF NIKOLAJ VRAA
FOTO: COLOURPRESS















