Tre timers søvn til Paris Hilton
Kl. 06.20 smuttede millionøsen uset fra hotellet iført solbriller og en cap. Fra Københavns Lufthavn tog hun et morgenfly til London og fortsatte videre til Los Angeles.
Sammen med bl.a. Dennis Knudsen, Claus Hjelmbak og pelsdesigneren Katja Berglund festede Paris i VIP-området på den hotte natklub.
Inden festen på Club 8 havde hun været til et arrangement i butikken MILK på Copenhagen Waterfront i Hellerup.
Her endte en stormvind med at flå hele den røde løber og bagvæggen væk mens Paris opholdt sig inde i butikken, der sælger hendes håndtasker.

Hilton på vej gennem Heathrow Aiport i London fredag formiddag (AP)
Efter et kort pit stop på Hotel Skt. Petri - og en sjus med Dennis Knudsen i Bar Rouge - sprang Paris tilbage i sin Audi, og blev kørt til Club 8.
Det var meningen at Hilton i dag skulle være rejst videre til Norge for at medvirke i en artikel om hendes families norske rødder.
Paris havde fået et tilbud fra et norsk blad om at lave historien, men takkede efter flere forhandlinger nej til projektet.
AF NIKOLAJ VRAA
FOTO: UFFE KONGSTED OG CHRIS CHRISTOPHERSEN















