Chanée & N'evergreen: Sådan er vores forhold!
Chanée & N'evergreen har kun kendt hinanden i halvanden måned. Alligevel var det et fasttømret par der lørdag aften vandt Dansk Melodi Grand Prix 2010 i Gigantium i Aalborg.
Deres intensive arbejde med vindersangen A Moment Like This og en personlig tragedie for Christina Chanée har bragt dem meget tæt sammen.
Men allerede inden de mødtes første gang i Arlanda-lufthavnen ved Stockholm, havde de meget tilfælles. De har begge en datter fra et tidligere forhold og har rent professionelt har de hver for sig arbejdet på det store gennembrud i årevis.
N’evergreen – med det borgerlige navn Tomas Christensen – har haft et solidt hit i Rusland, der gennem de sidste seks år har givet ham en god karriere i flere østeuropæiske lande.
Chanée har under sit rigtige navn Christina Birch Wongskul haft roller i 2900 Happiness og Klovn. Rent musikalsk har hun blandt andet stået i spidsen for de to coverbands Sanne Jam og Diva2Diva.
Hvor godt kender i hinanden nu?
Christina: Jeg fik en SMS fra Thomas den 22. december. Det var lige oveni stressen med and og juletræ. Det er gået hurtigt, men det har været intensivt så derfor har vi lært hinanden meget godt at kende på kort tid. Og det har været en fornøjelse – og heldigvis for det. For det ved man jo ikke noget om når man starter sådan et forløb. Og jeg sagde jo ja til at synge med Thomas uden at kende ham. Efter jeg havde fået den første SMS snakkede vi sammen på Skype om aftenen. Jeg Googlede ham først og hørte noget af Thomas’ musik. Og det syntes jeg var vildt fedt. Jeg kunne godt at her var en kunstner jeg gerne ville arbejde sammen med. Så jeg sagde ja. Så mødtes vi første gang i Stockholm den 29. december da vi skulle indsynge sangen. Da mødtes vi i lufthavnen. Og så er det gået slag i slag derfra.
Kort efter indspilningerne af A Moment Like This døde Christinas mor. Hun blev begravet den 9. januar, og for Christina var det en helt uvirkelig oplevelse at skulle sørge for både det praktiske omkring dødsfaldet og samtidig forberede sig på Melodi Grand Prix’et.
.jpg)
For eksempel stod hun og prøvede kjoler til Grand Prix'et da bedemanden ringede med nogle spørgsmål.
Christina var for rystet til selv at kunne synge ved sin mors begravelse, så Melodi Grand Prix’et var første gang hun var på scenen for at optæde efter sin mors død.
- Da jeg gik på scenen, tænkte jeg, at ”Denne sang er til dig”, fortæller Christina, der mistede sin far da hun var 15 år.
Christina følte, at begge hendes forældre kiggede ned på scenen da hun vandt. Hun holdt tårerne tilbage - selv da sejren var i hus - men bagefter gav hun dem frit løb.
- Jeg må indrømme at jeg græd da jeg nåede ned i mit omklædningsrum. Det var en på alle måde meget, meget stor oplevelse.
Tomas havde bedt sin familie om at blive hjemme, og hans russiske kæreste gennem tre år, Katya, var i Moskva. Christinas kæreste, bassisten Mikkel Riber, kunne ikke være med fordi han var på job i Kolding med Rasmus Seebach.
Hendes datter på tre år var hos sin far, og de så sammen Grand Prix’et.
Christina: Min datter er lidt for lille til at forstå det. Jeg sagde ”Nu ved du godt at mor skal ind i fjernsynet og synge? Så skal du se det sammen med far”. Og så kiggede hun på mig – hun er vant til at når jeg skal synge, så skal hun passes – og sagde, ”Ikke nu, vel?”. Hun plejer at komme i seng 19.30, men hun havde været oppe og se hele finalen. Og faldt så i søvn med et brag bagefter. Men hun var rigtig glad og sad foran fjernsynet og fik det hele med. Hun havde også hørt sangen inden og kunne sidde og synge med på omkvædet. ”Der kommer mor, der kommer mor!”, sagde hun. Hun har alligevel fået en oplevelse ud af det.
Tomas’ datter på ni år vidste allerede inden hendes far gik på scenen, at han ville vinde.
Tomas: Min datter er helt vild. Hun er meget stolt og meget glad. Hun havde sagt til mig at vi ville vinde. Kiggede mig ind i øjnene og sagde ”I vinder, i vinder”. Så det jeg jo glad for at vi også gjorde. Jeg vil helst ikke svigte hende.
Ved After Party’et forsvandt Tomas’ mobiltelefon. Så han fik først talt med sin datter i løbet af søndagen.
Hans mor tog til gengæld bilen og kørte til Aalborg for at være med til at fejre ham ved nattefesten.
Tomas: Det var en stor fest i Gigantium med Jørgen de Mylius som DJ. Han snakker stadig rigtig meget mellem pladerne.
Christina: Det var hyggeligt at han gjorde det. Og det var sjovt at møde alle Grand Prix-veteranerne. Vi sad og spiste morgenmad med Keld og Hilda. Det er én stor familie. Selvfølgelig er vi konkurrenter når vi står der, men vi er jo også i samme båd. Og alle er jo nervøse. Men der er kun én vinder. Og det ved alle. Det var en fantastisk oplevelse at være i Aalborg de dage. Det er noget man aldrig glemmer.
Christina og Tomas mener selv at de har en god chance ved den internationale finale i Oslo i slutningen af maj. Den anden finalist, Bryan Rice, har sagt til flere medier, at hans sang ville have haft en bedre mulighed for at vinde.
Tomas: Jeg kan da godt forstå at Bryan Rice var skuffet. Hvis man ser sig selv som superstjerne så er det da et gok i nødden. Og det er da en flot sang han er kommet med. Men vi vandt faktisk med 70 % af stemmerne mod hans 30 %. Han har da ret når han kalder vores sang for old school. Der er masser af gas og bas. Der er ikke så mange synthesizer-effekter. Vi har prøvet at holde den meget dynamisk. Jeg havde selv andre favoritter. Jeg troede vi ville være oppe imod Sukkerchok i finalen.
Christina: Jeg synes at Thomas Barsøes nummer var rigtig godt. Hvis man kigger på hvem der vandt sidste år så er det lidt mere i stil med det – et pop/rock-nummer med en mandlig solist. Det er svært at sige hvad folk vil på aftenen. Men den aften ville de os. Vi havde den mest fantastiske fornemmelse inde i Gigantium. Når vi løb fra Green Room’et og om bag scenen når vi skulle på, så rejste publikum sig op og råbte ”I vinder, i vinder, i vinder”. Og de andre artister og sangskriver – dem der ikke var gået videre til semifinalen – de sad også med thumbs up når vi kom tilbage.
I den næste tid vil Christina og Tomas arbejde på at lave sange sammen til et helt album. Og de regner også med at tage til Rusland for at lave en video til deres Grand Prix-sang.
Skændes i også engang imellem?
Tomas: Vi har jo vores diskussioner. Hun er en meget stærk pige der godt ved hvad hun vil. Og det er der bestemt ikke noget i vejen med. Det var jo ikke en korsanger vi ledte efter. Hun er et utroligt dejligt og varmt menneske.
Hvad diskuterer i så?
Tomas: Hvor meget rumklang der skal på mikrofonen. Haha.
Christina. Meget af det er småting. Men Tomas ved så sandelig også godt hvad han vil. Ellers var han jo heller ikke nået dertil hvor han er i dag. Det tror jeg er meget sundt. Det gør også at vi fik skruet både en dag sammen i studiet hvor vi også havde meninger til hinandens vokalpræstationer. Og til selve showet har vi også diskuteret meget hvordan de forskellige ting skulle være. Det har nok også gjort at vi har fundet noget der er rigtig godt. At vi ikke bare nikker og siger ja begge to.
Tomas: Man skal jo ha’ sin personlighed med hvis man skal vinde sådan et Grand Prix. Der duer det ikke bare at stille op med noget man ikke kan relatere til. Den sang ligger lige til os. Og vi har fundet et meget personligt udtryk i den.
Flere eksperter pegede efter sejren i lørdags på, at A Moment Like This har for mange ligheder med andre sange. Især Polices Every Breath You Take.
Tomas: Jeg kan godt høre at den refererer til nogle andre sange. Og det har vel været helt overlagt fra producernes side. Det er i det mindste ikke mig der skal i retten med Sting, hvis det er Every Breath You Take vi taler om. Jeg kan også høre der er noget Heart i den. All I Wanna Do Is Make Love To You. Og der er lidt ABBA i den. Sådan er det jo. Man skal jo bruge noget. Man kan jo aldrig skrive en bog, hvis man ikke har læst en. Det sagde min gamle nabo, der var forfatter, altid.
Christina: Men det er vel også sådan at når man laver mainstream popmusik så er det jo svært at arbejde fuldstændigt uden referencer. Så skal man være ude efter en eller anden helt anderledes lyd. Og det er man jo ikke når man laver Grand Prix. Så de her diskussioner om plagiat er der jo altid. Og sådan vil det være hvert år.
Tomas: Det ligger jo i produktionen, men melodien er jo helt unik. I remixet lyder den jo ikke særlig meget som Police. Jeg tror vi skal være glade for at den lyder som noget andet. Som Gramsespektrum sagde til Keld Heick i Musikbutikken: Hvis folk ikke har hørt det før, så kan de jo ikke synge med. Haha Og vi skal jo helst ha’ noget folk kan synge med på for at vinde.
Se flere billeder af Chanée & N'evergreen i galleriet!
AF NIKOLAJ VRAA / STARLOUNGE
FOTO: UFFE KONGSTED OG BJARNE BERGIUS HERMANSEN / DR
